News:

Velkommen til FMK Teknik

Main Menu
Menu

Show posts

This section allows you to view all posts made by this member. Note that you can only see posts made in areas you currently have access to.

Show posts Menu

Messages - Michael Berg

#1
Foreløbig orientering / teaser

SSI arbejder på en ny extension-snitflade til DDV 1.4.0 med navnet DDV 1.4.0.E2.

Snitfladen er endnu ikke klar til anvendelse, og der er derfor ikke noget i leverandører skal forholde jer konkret til her og nu. Denne udmelding er tænkt som en tidlig orientering og en mulighed for at få indblik i tankerne bag den kommende snitflade. Det er især i forhold til håndtering af frameldinger til DDV-påmindelser at der bliver lidt at kigge på.

Baggrund

Extension E1 introducerede services til håndtering af frameldinger til elektroniske påmindelser i DDV. I E1 er en framelding knyttet til en borger/brevmodtager-relation og håndhæves specifikt for påmindelser i børnevaccinationsprogrammet men ikke for eksempelvis de årlige invitationsbreve til borgere 65+ om vaccination mod influenza.

Med Extension E2 introduceres en mere detaljeret model, hvor frameldinger kan angives pr. notifikationstype for en konkret kombination af borger og brevmodtager. Det betyder at en brevmodtager kan være frameldt én type påmindelse, men fortsat modtage andre typer påmindelser. Det bliver også muligt at fravælge de reaktive påmindelsesbreve for børnevaccinationsprogrammet, men stadig modtage de proaktive påmindelser.

Hvad ændres i E2?

Extension E2 introducerer to nye services:

  • SetNotificationUnsubscriptions
  • GetNotificationUnsubscriptions

[tt]SetNotificationUnsubscriptions[/tt] anvendes til at sætte den komplette liste af frameldte notifikationstyper for en konkret borger/brevmodtager-kombination. En tom liste af notifikationstyper betyder, at alle aktuelle frameldinger for kombinationen ophæves.

[tt]GetNotificationUnsubscriptions[/tt] anvendes til opslag af aktuelle frameldinger. Request kan angive kun borger, kun brevmodtager eller både borger og brevmodtager.

De tidligere E1-services til enkeltvis oprettelse, opslag og sletning af notification-unsubscriptions udgår i E2. I E2 er hensigten, at [tt]SetNotificationUnsubscriptions[/tt] bruges til både oprettelse, ændring og fjernelse af frameldinger.

Øvrige services i Extension E1 vil fortsat være tilgængelige i E1 namespace/soap action. De nye 1.4.0.E2 services kræver dog en særskilt whitelisting.

NotificationType

I E2 angives notifikationstypen med en af følgende prædefinerede tekstværdier:

  • Påmindelse om kommende børnevaccination
  • Påmindelse om manglende børnevaccination
  • Invitationsbrev om vaccinationstilbud
  • Påmindelse om vaccinationstilbud

Schemaet er forberedt til, at nye notifikationstyper kan introduceres senere.

Foreløbig dokumentation

En foreløbig beskrivelse af DDV 1.4.0.E2 kan ses på wiki:

DDV Extension E2

Bemærk at beskrivelsen er foreløbig og kan blive justeret inden snitfladen tages i brug. Vi frigiver heller ikke skemaer/wsdl på nuværende tidspunkt - watch this space.

Hvad forventes af jer?

Der er ikke krav om ændringer på nuværende tidspunkt. Men vi vil gerne have lidt uformel feedback på oplægget her så vi kan få eventuelle justeringer ind så tidligt som muligt.

Når tidsplan, endelige WSDL/XSD-filer og eventuelle certificeringskriterier er fastlagt, bliver disse publiceret og E2 åbnet på testsystemerne. Der følger der en særskilt udmelding og mon ikke vi også lige dukker på på et teknikermøde og viser en slide eller to om det.

Fortsat god sommer!

På DDV teamets vegne

Michael Berg
#2
DDV er i dag opdateret til version 3.22.0 i produktionsmiljøet. Opdateringen er sket uden nedetid.

I denne release introduceres et nyt princip for validering af stamdata i forbindelse med indberetning og opdatering af vaccinationer.

Tidligere var det sådan at en indberettet vaccination skulle henvise til en vaccine/lægemiddelkombination med gyldighed "i dag" - dvs. dags dato. Dette ændres i release 3.22, så valideringen nu sker med udgangspunkt i vaccinationsdatoen.

Ændringen sker for at hjælpe visse anvendere med at komme af med historiske indberetninger, der i dag fejler fordi vaccinerne ikke længere er gyldige.

Den komplette liste af ændringer kan ses på releaseplanen: https://www.nspop.dk/display/Web3/Trifork+FMK+Releaseplan

Mvh DDV teamet
#3
DDV er den 31.03.2025 opdateret til version 3.10.2 i produktionsmiljøet. Opdateringen er sket uden nedetid.

I denne release er der bl.a. implementeret en rettelse der gør det muligt for fuldmagtshavere at hente historik på en fuldmagtsgivers vaccination. Dette kald har tidligere blot returneret et tomt svar.

Den komplette liste af ændringer kan ses på releaseplanen: https://www.nspop.dk/display/Web3/Trifork+FMK+Releaseplan

Mvh DDV teamet
#4
Vi har i dag d. 19/12/23 deployed DDV version 3.4.16 på Test2.

Normalt annoncerer vi ikke nye releases på Test2, men denne gang er der ændringer i responses fra bl.a. GetVaccinationCard servicen, hvilket formentlig påvirker de fleste anvendersystemer. Det handler specifikt om at vaccinationer, der er indberettet med bemyndigelse (dvs. med et AuthorisedBy element) indtil nu ikke er blevet udlæst korrekt idet AuthorisedBy elementet ganske enkelt har manglet i svaret fra fx. GetVaccinationCard. Det retter vi op på med denne release, hvilket betyder at jeres klienter nu vil møde disse AuthorisedBy elementer som de ikke har set før.

På baggrund af ovenstående vil vi opfordre til lidt ekstra test her i den søde juletid, inden vi slipper den ud i produktion i starten af det nye år.

Nysgerrige sjæle kan fordybe sig i releasens øvrige indhold på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg
#5
The Ocean Race foregår i Aarhus fra 29. maj - 8. juni 2023, og det fejrer vi selvølgelig med at søsætte en ny release af DDV - intet mindre kan gøre det.

Kompasset peger denne gang i retning af fejlrettelser ift. X-eCPR håndtering, modernisering af den interne datohåndtering samt opdaterede dependencies, der passer bedre til produktionsmiljøet. Der er ikke lavet ændringer der påvirker jer anvendere, så ingen varsling om modvind og oprørte vande her.

Se evt. releasens fulde manifest på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV besætningens vegne,

Michael Berg

#6
Vi har på denne arbejdernes kampdag d. 01.05.23 released DDV version 3.4.5 til produktion. Det hårdtarbejdende udviklingsteam forventer ikke nogen særlig tak - tre stående afsyngninger af Når jeg ser et rødt flag smælde inden ibrugtagning kan såmænd gøre det.

Indholdet af DDV 3.4.5 tiltrækker nok et mindre publikum end talerne på rådhuspladsen, da der primært er tale om tekniske justeringer vedr. udsendelse af advis samt en lidt bedre intern administration af aktive og inaktive whitelistings. Ingen af delene kommer til at påvirke jer leverandører så - blot til info.

Se evt. releasens fulde indhold på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg
#7
Vi har d. 12/4/2023 released DDV version 3.4.4 til produktion.

Releasen indeholder denne gang ikke noget der umiddelbart har relevans for jer leverandører.

Evt. nysgerrige sjæle kan fordybe sig i releasens fulde indhold på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg
#8
Vi har d. 29/3/2023 released DDV version 3.4.3 til produktion - beklager den manglende udmelding.

Relevant at nævne i release er en forsinkelse af påmindelsesbrev vedr. HPV vaccination ved 12 år og 5 måneder. Brevet sendes nu 4 dage før den planlagte vaccinationsdato, mod før 14 dage. Dermed reduceres antallet af tilfælde hvor forældre møder op med deres børn hos lægen så tidligt, at vaccinationen ikke må udføres.

Detaljer om releasens fulde indhold kan ses på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg
#9
Vi har i går d. 13/2 released DDV version 3.4.1 til produktion.

Ændringerne består primært i fejlrettelser og tekniske forbedringer, der ikke umiddelbart påvirker anvendersystemerne i DDV. En enkelt rettelse er måske værd at hæfte sig ved:

  • Indberetning af en Di-Te-Ki-Pol booster effektuering (CreateVaccination) medfører nu hyppigere en automatisk effektuering af den tilhørende anbefalede vaccination af boosteren i barnets børnevaccinationsforløb (EffectuatePlannedVaccination). Tidligere har denne automatiske forløbseffektuering været betinget af om barnet tidligere har modtaget mindst tre Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinationer men denne begrænsning er nu fjernet.
I forlængelse af ovenstående skal der igen lyde en opfordring til alle leverandører, om at gøre det så enkelt som muligt i systemernes grafiske snitflader at effektuere anbefalede vaccinationer i forløb i stedet for at indberette enkeltstående vaccinationer uden relation til noget forløb. Anbefalede vaccinationer der efterlades i forløbet på denne måde skaber både uvished om borgerens kommende vaccinationer og kan desuden udløse påmindelsesbreve om manglende vaccination hvis man er rigtig uheldig. Vi skal her fremhæve klassens duks, nemlig FMK Online, der på forbilledlig vis assisterer brugeren med at effektuere korrekt hvis borgeren har relevante forløb.

Yderligere detaljer om releasens specifikke indhold kan ses på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg
#10
Vi har i går d. 3/11 released DDV version 3.3.11 til produktion.

Indholdet er denne gang en blandet omgang fejlrettelser og forbedringer, herunder bedre håndtering af X-eCPR, forbedret validering af intern konfiguration samt forbedret logning til fejlsøgning ifm. support. Vi retter også en fejl der kunne opstå ifm. effektuering i forløb for personer med juridisk kønsskifte.

Detaljer om releasen kan ses på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg
#11
Vi har i dag d.14/9 released DDV version 3.3.10 til produktion.

Indholdet er også denne gang målrettet den nationale vaccinationsindsats, herunder tilbud om vaccination mod Covid-19 og influenza. Rettelserne påvirker ikke ikke anvendersystemerne.

Detaljer om releasen kan ses på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,
Michael Berg
#12
Vi har i fredags d.9/9 released DDV version 3.3.9 til produktion.

Indholdet er denne gang en række funktionelle udvidelser i DDV med henblik på understøttelse af den nationale vaccinationsindsats ift. Covid, Influenza og Pneumokok. Ingen af ændringerne påvirker anvendersystemerne eller de eksisterende snitflader.

Detaljer om releasen kan ses på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,
Michael Berg
#13
Vi har i dag deployed DDV version 3.3.7 til produktion.

Der er denne gang primært tale om tekniske forbedringer, der reducerer risikoen for utilgængelighed af vaccinationsregistret i tilfælde af nedbrud i andre komponenter i FMK infrastrukturen. Der er ingen ændringer der påvirker anvendersystemerne og ingen kliniske ændringer der påvirker borgerne.

Se flere detaljer om releasen på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg
#14
Efter en veloverstået sommerferie har vi i går d. 1/8 deployed DDV version 3.3.6 til produktion.

Indholdet består primært af fejlrettelser, forbedringer og anden klargøring til den kommende vaccinationsindsats mod influenza i efteråret. Der er ikke umiddelbart ændringer der påvirker anvendersystemerne.

Ift. det kliniske vil børn, der er tilmeldt børnevaccinationsprogrammet, opleve en enkelt forbedring, idet MFR vaccinationerne nu automatisk effektueres i forløbet uanset om barnet møder op for tidligt til vaccination. Dermed undgås udsendelse af påmindelser om disse vaccinationer, som barnet altså allerede har modtaget.

Se flere detaljer om releasen på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg
#15
Vi har i går d. 7/6 deployed DDV version 3.3.5 til produktion.

Indholdet er denne gang handler specifikt om noget intern funktionalitet ift. brevskabeloner der benyttes ved bl.a. digital post udsendelser. Der er ingen ændringer der påvirker anvendersystemerne.

Se evt. flere detaljer på nspop.dk under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg