Hej alle,
Jeg sidder og tester op mod test2 og er stødt ind i, at sammenligningen af tidsangivelsen i
DrugMedicationDateStructure med ordinationers oprettelsestidspunkt tilsyneladende håndteres på en inkonsistent måde.
Mere specifikt har jeg kaldt
getMedicineCard_20120101 og fået et medicinkort tilbage, hvis
ModifiedDateTime er 2012-05-01T10:08:56Z. Kortet er første version indeholdende ordination med ID 105169, som har samme
CreatedDateTime som medicinkortets modifikationstidspunkt, altså 2012-05-01T10:08:56Z .
Når jeg efterfølgende kalder
getDrugMedication_20120101 med en
DrugMedicationDateStructure med ovennævnte ordinations-ID og tidspunkt får jeg en fejl gående på at ordinationen ikke findes. Er det korrekt, eller foreligger der en fejl? For to andre ordinationer på samme medicinkort (105170 og 105171) kan jeg problemfrit bede om ordinationen på oprettelsestidspunktet, så det er altså ikke alle ordinationer, som fremviser problemet.
Det virker i øvrigt lidt skævt, at fejlen ("Lægemiddelordinationen med id 105169 findes ikke") returneres med status 500, men det er en mindre detalje

Mange hilsener,
Mikkel Lauritsen