News:

Velkommen til FMK Teknik

Main Menu

Foreløbig orientering: Kommende DDV 1.4.0.E2 snitflade

Started by Michael Berg, 2026-07-02 14:50:18

Previous topic - Next topic

Michael Berg

Foreløbig orientering / teaser

SSI arbejder på en ny extension-snitflade til DDV 1.4.0 med navnet DDV 1.4.0.E2.

Snitfladen er endnu ikke klar til anvendelse, og der er derfor ikke noget i leverandører skal forholde jer konkret til her og nu. Denne udmelding er tænkt som en tidlig orientering og en mulighed for at få indblik i tankerne bag den kommende snitflade. Det er især i forhold til håndtering af frameldinger til DDV-påmindelser at der bliver lidt at kigge på.

Baggrund

Extension E1 introducerede services til håndtering af frameldinger til elektroniske påmindelser i DDV. I E1 er en framelding knyttet til en borger/brevmodtager-relation og håndhæves specifikt for påmindelser i børnevaccinationsprogrammet men ikke for eksempelvis de årlige invitationsbreve til borgere 65+ om vaccination mod influenza.

Med Extension E2 introduceres en mere detaljeret model, hvor frameldinger kan angives pr. notifikationstype for en konkret kombination af borger og brevmodtager. Det betyder at en brevmodtager kan være frameldt én type påmindelse, men fortsat modtage andre typer påmindelser. Det bliver også muligt at fravælge de reaktive påmindelsesbreve for børnevaccinationsprogrammet, men stadig modtage de proaktive påmindelser.

Hvad ændres i E2?

Extension E2 introducerer to nye services:

  • SetNotificationUnsubscriptions
  • GetNotificationUnsubscriptions

[tt]SetNotificationUnsubscriptions[/tt] anvendes til at sætte den komplette liste af frameldte notifikationstyper for en konkret borger/brevmodtager-kombination. En tom liste af notifikationstyper betyder, at alle aktuelle frameldinger for kombinationen ophæves.

[tt]GetNotificationUnsubscriptions[/tt] anvendes til opslag af aktuelle frameldinger. Request kan angive kun borger, kun brevmodtager eller både borger og brevmodtager.

De tidligere E1-services til enkeltvis oprettelse, opslag og sletning af notification-unsubscriptions udgår i E2. I E2 er hensigten, at [tt]SetNotificationUnsubscriptions[/tt] bruges til både oprettelse, ændring og fjernelse af frameldinger.

Øvrige services i Extension E1 vil fortsat være tilgængelige i E1 namespace/soap action. De nye 1.4.0.E2 services kræver dog en særskilt whitelisting.

NotificationType

I E2 angives notifikationstypen med en af følgende prædefinerede tekstværdier:

  • Påmindelse om kommende børnevaccination
  • Påmindelse om manglende børnevaccination
  • Invitationsbrev om vaccinationstilbud
  • Påmindelse om vaccinationstilbud

Schemaet er forberedt til, at nye notifikationstyper kan introduceres senere.

Foreløbig dokumentation

En foreløbig beskrivelse af DDV 1.4.0.E2 kan ses på wiki:

DDV Extension E2

Bemærk at beskrivelsen er foreløbig og kan blive justeret inden snitfladen tages i brug. Vi frigiver heller ikke skemaer/wsdl på nuværende tidspunkt - watch this space.

Hvad forventes af jer?

Der er ikke krav om ændringer på nuværende tidspunkt. Men vi vil gerne have lidt uformel feedback på oplægget her så vi kan få eventuelle justeringer ind så tidligt som muligt.

Når tidsplan, endelige WSDL/XSD-filer og eventuelle certificeringskriterier er fastlagt, bliver disse publiceret og E2 åbnet på testsystemerne. Der følger der en særskilt udmelding og mon ikke vi også lige dukker på på et teknikermøde og viser en slide eller to om det.

Fortsat god sommer!

På DDV teamets vegne

Michael Berg