Præcisering af enheder for dosering

Started by Tom Kückelhahn Nilson, 2012-09-24 16:05:41

Previous topic - Next topic

Tom Kückelhahn Nilson

Hej Teknikere

Der er behov for at få præciseret hvilke enheder der anvendes i FMK for lægemidlers dosering.

Styrkeenheder

Styrkeenheden for alle lægemidler bør være på formen "mængde aktivt stof" / "total doseret mængde". Eksempler (navn, form, styrke):

  • Imacillin, granulat til oral suspension, 50 mg/ml
  • Primcillin, filmovertrukne tabletter, 250 mg/tablet
I sidste tilfælde angiver taksten ofte kun 250 mg (altså mængde af aktivt stof), idet der er underforstået "pr. tablet" eller lignede. Hvis lægen ud fra en vurdering af patientens vægt m.v. finder ud af at der skal doseres 500 mg aktivt stof skal der naturligvis doseres 10 ml Imacillin eller 2 Primcillin-tabletter.

Styrkeenheder anvendes ikke ved angivelse af doseringer.

Dosering i total mængde

I FMK skal der doseres i total mængde, og ikke i mængden af aktivt stof. Total mængde er i ovenstående to eksempler angivet i ml eller antal tabletter.

Dosering i antal

Den totale mængde kan angives f.eks. i antal (tabletter, kapsler, suppositorier, sug, pust osv), i masse (typisk mg) eller i volumen (typisk ml).

I FMK er der vedtaget, at doseringer bør fortrinsvis angives i antal. Kun for lægemidler hvor dette ikke giver mening kan massenenheder eller volumenenheder anvendes. Årsagen hertil, er at doseringer i antal er den langt mest udbredte måde at angive en en dosering på, både på sygehuse, og hos praktiserende læger. På apoteker, i hjemmesygeplejen og for patienten anvendes der stort set kun  dosering i antal, for lægemider hvor dette er muligt.

Validering af doseringsenhed

I FMK er der ingen validering af doseringsenheden. Årsagen til dette er at der indtil videre ikke har været en organisation der har påtaget sig at definere og vedligeholde doseringsenheder for lægemidler. Dette arbejdes der dog fortsat på.

Det er derfor vigtigt:

  • At systemet der henter data fra FMK kan håndtere ukendte doseringsenheder. Dvs. at systemet ikke fejler eller eventuel foretager en fejlagtig omregning.
  • At systemer der overfører data til FMK kun anvender alment forståelige enheder. Dette er naturligvis en vurderingssag.

Opfordring til test

Vi er blevet gjort opmærksomme på mindst et tilfælde, hvor der er foretaget en fejlagtig omregning af doseringsenheder. Vi vil derfor opfordre til, at der foretages en kort test af, at dette håndteres korrekt. Til formålet findes der på fællestest-serveren to lægemiddelordinationer på en testperson med CPR-nummer 130873-7388. Lægemiddelordinationerne anvender doseringsenhederne "mg" og "hætteglas".

Vedhæftet er XML dokumenter til "opret lægemiddelordination". Via FMKs administrationsbrugerflade kan XML dokumenterne anvendes til at tilsvarende lægemiddelordinationer oprettes på andre testpersoner, eller på evt. lokale testservere.

Mvh Tom

Paul D. Samsig

LMS02 Pakningsstørrelse, enhed kan (næsten) bruges, da den er (næsten) entydig på tværs af pakninger på hver enkelt drugid (7 drugid'er har pakninger fordelt på mere end én enhed, hvoraf nogle muligvis er ren sjusk). Det virker dog som en overkommelig opgave.
Paul D. Samsig, EG Healthcare en del af EG Danmark A/S

Tom Kückelhahn Nilson

LMS02 er en god begyndelse, og data herfra er også indgået i at lave doseringsenhederne i doseringsforslagene.

Der er dog også en række problemer med datasættet til dette formål, så det bør ikke bruges ukritisk. Eksempler:

Øjendråber angives i ml, ikke i dråber
Næsespray angives i ml, ikke i pust
Creme angives i gram, ikke i behandlinger / tykt lag / tyndt lag el. lign.

Desuden angives mange lægemidler i stk. Dette er i sig selv ikke forkert, men vi har hørt klinikere udtale sig om at det er uheldigt, idet der derved ikke adskilles mellem f.eks. tabletter, smeltetabletter, sugetabletter, suppositorier osv.

Formen er til gengæld for detaljeret, f.eks. "filmovertrukne depottabletter", "kapsler med modificeret udløsning, hårde".

Mvh Tom

Paul D. Samsig

Det giver da ikke nogen mening at skelne imellem tabletter, smeltetabletter og sugetabletter, med mindre et lægemiddel består af flere (og så er struktureret dosering vist kommet til kort, jeg mindes noget svampemiddel som består af både en creme og tabletter).

Jeg føler at vi er meget ringere stillet i dag, end da DosageQuantityUnitText havde et defineret udfaldsrum (v1.0), da det ikke er blevet håndhævet at 'I FMK skal der doseres i total mængde'.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed at '... mindst et tilfælde' er mig.
Paul D. Samsig, EG Healthcare en del af EG Danmark A/S