Author Topic: Nye versioner af bemyndigelsesregistret i Test1 og Test2  (Read 115 times)

Ole Bak Jensen

  • Administrator
  • *****
  • Posts: 78
    • View Profile
Bemyndigelsesregistret (BEM) og bemyndigelsesmodulet i FMK-Online (BEM-Online) er blevet opdateret til hhv. version 2.23 og version 2.5.5. De nye versioner er pr. 23/8 deployed til Test2.

Baggrund

I forbindelse med Covid-19 har brugsmønsteret for bemyndigelsesmodulet ændret sig. Hvor en sundhedsprofessionel før bemyndigede relativt få personlige medhjælpere, er der nu nogle, der bemyndiger hundredvis, i nogle tilfælde over 1000 medhjælpere. Der er selvfølgelig tale om dem, der bemyndiges til at foretage vaccinationer, som skal kunne registrere vaccinationerne i DDV-Online.

Dette har givet følgende udfordringer:
  • Når en bruger logger på FMK-Online indlæses bemyndigelser med henblik på at undersøge, om nogle af dem er ved at udløbe, og vise evt. advarsel herom. Efter at nogle brugere er begyndt at have så mange bemyndigede giver dette udfordringer, da dette er gået hen og blevet en tung operation.
  • Det kan være svært at finde bemyndigelser, der skal fornyes, pga. den store mængde.
De nye versioner adresserer ovennævnte udfordringer.

Brugervendte rettelser
  • Der er tilføjet en kolonne med bemyndigelsers varighed, som understøtter kolonnesortering, Det er dermed muligt at sortere efter, hvilke der udløber først.
  • Information om antal bemyndigelser, der snart udløber, er blevet uddybet
Tekniske rettelser
  • Udløbne bemyndigelser hentes nu kun ved behov
  • Information om bemyndigelser, der snart udløber, dannes på BEM server
  • Metadata for alle systemer hentes fra BEM i ét kald