Author Topic: Ændring til servicen 'Restudleveringer på recept'  (Read 2053 times)

Benny Kristensen

  • Administrator
  • *****
  • Posts: 147
    • View Profile
I forbindelse med FMK-release 1.4.6.42.c, der er lagt på testmiljøerne i dag og som forventes at komme i produktion om ca 14 dage er der foretaget en ændring i algoritmen for servicen 'Restudleveringer på recept'.
Hvis der udleveres en pakning inden for samme substitutionsgruppe som den ordinerede pakning, men som har en anden pakningsstørrelse, så beregnes den udleverede mængde og restmængden som om der var udleveret den ordinerede pakningsstørrelse.

Så hvis der eksempelvis er ordineret 10 pakninger af 100 stk, og der er udleveret 6 pakninger som er i samme substitutionsgruppe, men som kun indeholder 90 stk, så beregnes den udleverede mængde til 600 stk og restudleveringen til 400 stk.
Før ændringen ville dette have resulteret i en udleveret mængde på 540 og en restmængde på 460.

Ændringen er besluttet ud fra en betragtning om at de udleverede pakninger er i samme substitutiongruppe og dermed kan sidestilles med den ordinerede pakning. Det gør samtidig at klientsystemer, der omregner restmængden til antal pakninger oftere får et fornuftigt antal pakninger.