Ny FMK version har givet problemer for en række brugere

Started by Ellen Simonsen, 2015-06-01 22:14:56

Previous topic - Next topic

Ellen Simonsen

Torsdag den 28. maj blev FMK opgraderet til version 1.4.4.2.a. Denne release indeholdt blandt andet en validering for, at man ikke kan redigere en lægemiddelordination, hvor behandlingsslutdatoen er passeret. En udløbet ordination svarer til en seponeret ordination, hvor der også er indført skærpede krav om, hvornår der må gennemføres en afseponering. I princippet er det en fortryd-handling, der kun må anvendes til at rette op på en fejlagtig seponering.

Vi har erfaret, at valideringen rammer flere brugere hårdt, idet det tilsyneladende er almindelig praksis at genoplive en udløbet lægemiddelordination.

NSI har derfor besluttet midlertidigt at fjerne valideringen, så kaldene ikke fejler. Situationerne opsamles i en log, som vil indgå i vurderingen af, hvordan en validering kan gennemføres fornuftigt uden at ramme en fornuftig brug uhensigtsmæssigt.

NSI ønsker at analysere, hvilke arbejdsgange, der ligger til grund for at brugerne blev ramt af denne fejl. Det er fortsat uønsket at kunne genoplive en lægemiddelordination, der har været udløbet. Måske skal der indføres et time-slot, så valideringen først fanger, hvis behandlingsslutdatoen er overskredet med X dage.

FMK er her til aften blevet opgraderet release 1.4.4.2.b, hvor valideringen ikke rammer brugerne med fejl. Vi informerer igen, når analysen omkring behovet for at ændre behandlingsslutdato har ført til en ny konklusion/beslutning.

Vi beklager de gener situationen har påført brugere af FMK.

På NSI's vegne

Ellen Simonsen
FMK teamet