NY udvidet validering ved leveringssvigt af lægemiddel - Præcisering af plan

Started by Rikke Madsbjerg, 2025-09-03 08:42:07

Previous topic - Next topic

Rikke Madsbjerg

Kære alle

Baggrund
Lægemiddelgrossisterne indberetter på daglig basis, hvis grossisten ikke kan levere lægemidler bestilt af apoteker indenfor en hverdag. For at undgå at patienter går forgæves til apoteket efter medicin, med deraf følgende yderligere kommunikation mellem patient, læge og apotek, undersøges det ved receptoprettelse om varenummeret, og evt. substituerbare varer, er meldt i leveringssvigt hos grossisterne i 7 sammenhængende dage.

Ny udvidet validering
Der indføres i FMK en ny udvidet validering. FMK vil ved oprettelse af recept sende en udvidet validering hvis der er leveringssvigt.
Valideringen skal hjælpe med at gøre brugeren opmærksom på at det lægemiddel, som der ønskes recept på, ikke er tilgængeligt. Hermed kan bruger tage stilling til videre handling herunder evt. ændring af lægemiddelordination.

Valideringen indføres som en udvidet validering:
Lev.svigt.jpg

PRÆCISERING af plan
Validering på "alle lægemidler" forventes indføres på FMK test-miljøer pr. 1. oktober 2025. Herefter vil det være tilgængeligt til test.

Der indføres på Test1 validering på statisk testdata snarest muligt. Den statiske testdata vil blive tilføjet dette opslag når det er tilgængeligt på Test1. Det vil sige at udvalgte varenumre på Test1 vil være meldt i leveringssvigt og den udvidede validering dermed kan testes ved oprettelse af recept på disse varenummer.

Idriftsættelsesdato for FMK produktion følger.

Venlig hilsen
FMK teamet