Da vi har modtaget spørgsmål vedr. gyldighedsperiode af de SOSI Id kort der anvendes ved DGWS kald, herunder til FMK, vil vi gerne lige præcisere hvordan reglerne er, for at være sikre på, at alle er klar over det:
Hovedreglen er, at FMK accepterer ID Kort der højst er 9 timer gamle. STS’en udsteder et ID Kort med maksimalt 24 timers gyldighed , men det er op til de enkelte services, hvor lang tid efter udstedelse en given service vil acceptere et id-kort, da sikkerheden for at id-kortet ikke er kompromitteret (faldet i forkerte hænder) mindskes over tid. Det blev oprindeligt besluttet i FMK-styregruppen, at FMK skulle acceptere 8 timer - altså en almindelig arbejdsdag - men for at undgå at ID-kortet løb ud, lige når man skulle afslutte det sidste arbejde på vej ud af døren, accepterede man at det i praksis var 9 timer.
Såfremt man ved, at en vagt er længere end 8 timer, kan systemet da tillade brugeren at re-autentificere i løbet af vagten - men behøver ikke vente til det er udløbet.
Mvh FMK Teamet