Show Posts

This section allows you to view all posts made by this member. Note that you can only see posts made in areas you currently have access to.


Messages - Michael Berg

Pages: 1 2 3 [4] 5
46
Så blev det d. 28/2 og minihøringen er dermed afsluttet.

Der er ikke kommet indvendinger eller ændringsønsker i forhold til det foreslåede, og vi igangsætter derfor udviklingen af den nye service.


47
DDV version 3.0.21 er i dag released til TEST1 og TEST2.

Releasen giver bl.a. behandlerfarmaceuter adgang til DDV, hvilket ikke tidligere har været muligt. Derudover fejlrettelser, bl.a. til påmindelsesudsendelsen.

Den fulde oversigt over indholdet i releasen kan ses på nspop.dk, under 'FMK Releaseplan'.

48
Der er i DDV snitflade 1.4.0.E1 indført en service med navnet GetNotificationUnsubscriptions, der giver lægen mulighed for at forespørge på en borgers aktuelle påmindelsesfravalg - det vil sige, om borgeren ønsker at modtage vaccinationspåmindelser i sin e-Boks og på NemSMS.

Servicen tager borgerens CPR nummer og returnerer et ja/nej svar, som indikerer det aktuelle fravalg. I relation til børn omfatter fravalget implicit også forældrene.

Servicen er senere justeret, så der også kan forespørges på indiviuelle modtagere. Hermed kan forældrene have hver sin præference ift. vaccinationspåmindelser.

Som servicen er udformet lægges der op til en arbejdsgang, hvor lægen slår op på barnet for at administrere påmindelsesfravalg. Dette kan dog medføre uhensigtsmæssige MinLog registreringer, hvis eksempelvis den fraskilte forælder sidder i konsultation hos lægen og beder om ikke at modtage vaccinationspåmindelser om et fælles barn. Her kan lægens opslag på barnet medføre en MinLog registering på den anden forælder. Samtidig er der mulighed for at lægen fejlagtigt kommer til at slå påmindelser fra for begge forældre, eftersom de i lægesystemet sandsynligvis optræder i en samlet liste.

Det er derfor besluttet at DDV skal tilbyde en service, der returner hvilke børn en forælder har et påmindelsesfravalg for. På den måde understøttes en alternativ arbejdsgang, hvor lægen slår op på forældren i stedet for barnet.

Det er teknisk set muligt for anvendersysterne at implementere tilsvarende funktionalitet ved at hente barn-forælder relationer fra stamdata, og via kald til den nuværende service for hver af børnene at identificere, om forældren har et påmindelsesfravalg for dette barn. Men dette medfører mange servicekald og en uforholdsmæssig tung logik på klientsiden, og da DDV jo er kendetegnet ved at være smidig, hurtig og en fornøjelse at kode op imod, så tilbyder vi selvfølgelig en ny service til formålet - det manglede bare.

Eftersom der formelt set er tale om en ændring af snitfladen afholdes derfor en minihøring hvor leverandører og andre interessenter har mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle problemer og fremsætte ændringsønsker til det foreslåede. Da der er tale om en ny service er der ingen konsekvenser for nuværende anvendere af E1 snitfladen. Der er ligeledes heller ikke krav om recertificering.

Vi forestiller os at servicen vil have følgende request og response udformning:

Service navn: GetRecipientNotificationUnsubscriptions

Request

Code: [Select]
<sequence>
<element name="RecipientPersonIdentifier" type="cpr:PersonCivilRegistrationIdentifierType" />
</sequence>

Response
   
Code: [Select]
<element name="RecipientPersonIdentifier" type="cpr:PersonCivilRegistrationIdentifierType" />
<element name="Unsubscription" minOccurs="0" maxOccurs="unbounded">
<complexType>
<sequence>
<element name="Created" type="vaccinationcard20131201:CreatedType"/>
<element name="PersonIdentifier" type="cpr:PersonCivilRegistrationIdentifierType" minOccurs="0"/>
</sequence>
</complexType>
</element>

Servicen ligner meget den aktuelle service men tager udgangspunkt i modtageren og ikke borgeren selv (barnet).

Kommentarer og ændringsforslag modtages gerne i høringsperioden, som løber fra dags dato frem til udgangen af februar (fredag d. 28/2 2020).

49
Der er nu gået 14 dage siden minihøringen blev publiceret.

Da ingen anvendersystemer har haft indvendinger mod ovenstående forslag vil vi gå videre herfra med at implementere ændringerne i E1 snitfladen.

Opdaterede skema/wsdl vil blive publiceret når disse er tilgængelige, og dokuwiki vil tilsvarende blive ajourført.

Ændringerne medfører ikke nye certificeringskrav - udover de generelle krav om, at alle værdier der hentes ud af DDV skal kunne vises i anvendersystemet (GK 3.4).


50
Den nyeste snitflade til DDV, 1.4.0 extension E1 tilføjer services, der gør det muligt for anvendersystemer at oprette og slette påmindelsesfravalg – det vil sige at tilgodese ønsker fra borgere om ikke at modtage vaccinationspåmindelser i deres e-Boks.

Snitfladens ibrugtagning af bl.a. FMK Online har imidlertid identificeret et behov for at kunne præcisere påmindelsesfravalg i forhold til forældre og børn. I dag gælder et påmindelsesfravalg begge barnets forældre, og det er således ikke muligt at etablere et fravalg der kun gælder én forælder. Der er udarbejdet et løsningsforslag, der via en justering i snitfladen gør det muligt at oprette, hente og slette påmindelsesfravalg for en individuel forælder/værge, gældende for individuelle børn. Ændringerne implementeres på en måde så de ikke påvirker de anvendersystemer, der allerede har taget extension E1 i brug. Der er ikke planlagt nye certificeringskrav i relation til det udvidede påmindelsesfravalg.

Udover påmindelsesfravalget er der ønske om en forbedring i forhold til hentning af forløbsfravalg. I snitflade 1.4.0 kaldes GetUnsubscriptions således for at hente en liste over aktuelle forløbsfravalg, men i svaret er det ikke muligt at se hvem der har oprettet fravalget. Det foreslås derfor at servicen introduceres i 1.4.0.E1, med et udvidet response, der returnerer en modifikatorstruktur med opretteren. Anvendersystemer, der benytter 1.4.0, vil ikke opleve nogen ændringer, og de systemer, der har taget extension E1 I brug, kan tage den nye service I brug efter behov. Der medfølger ikke nye certificeringskrav i relation til modifikator på forløbsfravalg (selvom systemerne selvfølgelig opfordres til at vise informationen hvis den er tilgængelig).

Denne minihøring har til formål at afdække om der blandt leverandørerne er et ønske om at henlægge de beskrevne justeringer til en ny extension E2, eller om vi kan indføre ændringerne som beskrevet ovenfor, i den eksisterende extension E1. Benyt gerne dette forum til at poste forbehold og øvrige tilkendegivelser.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg

51
DDV teamet har i dag fornøjelsen af at kunne annoncere version 3.0.10 på TEST1.

Denne release indeholder mindre rettelser og interne forbedringer, herunder bl.a.:

    * [DDV-986] Datoer for planlagte vaccinationer genberegnes ikke altid korrekt
    * [DDV-1036] Påmindelser: PDF design justeringer
    * [DDV-1077] Påmindelser: Afsender i e-boks fremstår nu som Statens Serum Institut
    * [DDV-1069] DumpRestore: Delvis manglende support for InternalPersonId (cpr-skift/juridisk kønsskifte)
    * [DDV-1078] Opgradering af Spring fra 3.1.x til 3.2.x

Den fulde liste kan ses på nspop.dk, under 'FMK Releaseplan'.

På DDV teamets vegne,

Michael berg

52
DDV / Ændring af Audience på DDV IDWS snitfladen
« on: 2019-01-30 15:39:48 »
I forbindelse med anvendelse af DDV IDWS snitfladen har det været sådan at anvendersystemer skulle specificere https://fmk som Audience i AudienceRestriction delen i IDWS headeren, som vist i eksemplet her:

    ...
    <saml2:Conditions NotBefore="2014-09-21T19:57:15.309Z" NotOnOrAfter="2014-09-22T03:57:15.309Z">
        <saml2:AudienceRestriction>
            <saml2:Audience>https://fmk</saml2:Audience>
        </saml2:AudienceRestriction>
    </saml2:Conditions>
    ...

Det er besluttet at kald til DDV fremover skal ske med audience https://ddv. Anvendersystemer bør derfor sikre sig følgende:
  • Anvendersystemer der benytter STS til billetomveksling og udstedelse af IDWS security tokens skal whitelistes til anvendelse af https://ddv som Audience. Proceduren er at man opretter en supporthenvendelse via formularen på nspop.dk (https://www.nspop.dk/display/resources/Supporthenvendelse). Vælg forretningsservice STS.
  • Nødvendige kodemæssige ændringer, så kald sker med https://ddv som Audience.
Valideringen aktiveres i første omgang på Test1, hvilket vil ske i løbet af denne uge. Dermed bliver det muligt at teste eventuelle rettelser op imod Test1.

Information om aktivering på Test2 og i Prod meldes ud på et senere tidspunkt.


53
DDV / Administration af whitelisting for DDV på Test1
« on: 2019-01-17 16:13:54 »
Der er indført en række forbedringer og opstramninger i forhold til whitelisting af systemer på DDV. Ændringerne er i første omgang slået til på Test1, og kan for enkelte anvendersystemer medføre at requests bliver afvist på grund af manglende systemautorisation.

Problemerne vil som hovedregel kunne løses ved at logge på FMK Online på Test1 med en bruger der har administrative rettigheder, og verificere anvendersystemets whitelistings ("Administration" knappen). Det er som noget nyt nemlig blevet muligt også at tilføje DDV systemer her. Hvis denne indsats mod forventning ikke løser problemerne bør der oprettes en supportsag på nspop.dk.

Opstramningerne at whitelisting reglerne vil blive aktiveret på Test2 primo februar, og det er samme opskrift her hvis der skulle opstå problemer.

I forhold til produktion vil der de kommende uger være en dialog med leverandørerne, så vi sikrer at ingen lukkes ude når ændringerne træder i kraft.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg

54
DDV / Lav trafik på testsystemerne
« on: 2019-01-14 10:42:41 »
Vi er i DDV teamet opmærksomme på at der på testsystemerne generelt, og på Test1 i isærdeleshed, er meget lidt trafik fra anvendersystemerne.

Test1 er første trappetrin på vej mod produktion, og vores første mulighed for at identificere problemer med en ny release. Samtidig er det jeres første chance som leverandører og slutbrugere for at teste ny funktionalitet samt verificere at supportsager er løst som forventet og uden utilsigtede følgefejl.

Det er derfor vigtigt at testsystemerne modtager trafik fra anvendersystemerne så vi bliver opmærksomme på eventuelle problemer så tidligt som muligt. Dette kunne for eksempel ske via automatiske integrationstests eller ved at inddrage vaccinationsregistret når der alligevel testes FMK funktionalitet - i det omfang det er muligt.

Så hermed et opråb om, at vi hjælper hinanden med at holde testserverne varme - til gavn for alle.

På DDV teamets vegne,

Michael Berg


55
Ved angivelse af doseringsenhed på en dosering anvendes UnitText(s) elementet (af typen DosageQuantityUnitText(s)Type). Elementet giver mulighed for at angive en kilde (source) samt en dato:
  • <UnitText source="Doseringsforslag">stk</UnitText>
  • <UnitText source="Medicinpriser" date="2016-10-01">stk</UnitText>
  • <UnitText source="Local">grønne plastbægre</UnitText>
Elementets indhold er ikke en reference eller en kode, men blot en tekstuel værdi hvor enheden angives direkte. Klientsystemerne er altså ikke indbyrdes afhængige af at kunne slå værdien op i stamdata eller andre registre, og derfor er source og date attributterne i praksis ikke nødvendige.

FMK kunne i princippet bruge værdierne til at validere indsendte data, men da klientsystemerne typisk har valgt at eksponere feltet som fritekst sker dette ikke, da da lægen ikke skal afvises blot fordi hun skriver "styk" i stedet for "stk". Det er derfor besluttet at udfase source og date attributterne på <UnitText> og <UnitTexts> elementerne. Denne ændring implementeres Extension E2 og nyere snitflader (1.4.4.E2 samt 1.4.6.E2 p.t.).

På tidligere snitflader er det endvidere besluttet at returnere værdien Local i source attributten, samt at udelade datoen, uagtet hvad klientsystemet oprindeligt har indsendt. Begrundelsen herfor er at man alligevel ikke kan stole på, at elementets værdi kan henføres til den angivne source, da den som beskrevet ovenfor i praksis bør fortolkes som ikke-valideret fritekst.

Det vil blive annonceret senere hvornår ændringen kan testes på testsystemerne.

Klientsystemer der af forskellige årsager gør brug af source attributten på UnitText(s) elementer bør allerede nu undersøge om ændringen får uhensigtsmæssige konsekvenser og i givet fald indmelde dette snarest muligt.

Med venlig hilsen

FMK-teamet


56
Hej,

Skema- og wsdl filer med de varslede rettelser ift dosisdispensering, privatmarkering på ordinationer og recepter, IsInvalid på GetNewOrders og ReportedBy på recepter er nu tilgængelige på Github.

Der er tale om version 1.4.4.16 og filerne kan downloades fra GitHub her.

Med venlig hilsen
FMK Teamet

57
Hej,

Det har vist sig nødvendigt med endnu et par ændringer i 1.4.6. snitfladen. Ændringerne er nødvendige for at gøre apoteksleverandørerne i stand til at leve op til certificeringskravene:
  • I svaret fra GetNewOrders tilføjes pr. patient et element IsInvalid, der indikerer om patientens medicinkort er markeret ugyldigt og derfor kan indeholde fejlagtige data.
  • I svar fra services, der returnerer recepter, vil Prescription elementet nu inkludere et IsPrivatePrescription hvis den tilhørende lægemiddelordination er privatmarkeret af patienten.
Derudover strømlines navngivningen i forhold til privatmarkering af recepter og ordinationer:
  • I DrugMedication strukturen omdøbes HasNegativeConsent elementet til IsPrivateDrugMedication
  • I services GetMedicineCard, GetDrugMedication, SearchEffectuations samt SearchWithdrawnDrugMedications omdøbes response elementet DrugMedicationWithNegativeConsent til PrivateDrugMedication
Skemaændringerne vil blive publiceret snarest muligt.

Med venlig hilsen
FMK Teamet

58
Hej Lisbet,

Enig, anvendelsen af deadline vil blive beskrevet på dokuWiki.

Vi afventer lige om der kommer reaktioner på udmeldingen her, og publicerer derefter WSDL filerne snarest muligt.

Mvh Michael

59
Efter dialog med forskellige parter omkring funktionaliteten i 1.4.6, og specifikt omkring den nye dosiskort funktionalitet, foreslås følgende justeringer i skemaerne til 1.4.6 snitfladen:
  • Der indføres et ReportedBy element på apoteksudleveringer (i lighed med øvrige elementer i FMK snitfladen). Dette sker af hensyn til arbejdsgange hvor apoteksudleveringer opsamles i en periode og derefter sendes ind af en enkelt apoteksansat.
  • Ved indrapportering af DD udleveringer udgår feltet ProductionDay. Feltet er vurderet til ikke at have nogen reel praktisk betydning i FMK sammenhæng.
  • Til gengæld indføres et Deadline felt til indrapportering af DD udleveringer. Feltet anvendes for den aktuelle DD periode til at indmelde den dato hvor indholdet i dosisrullerne blev fastlåst eller forventes fastlåst, og dermed hvilken deadline lægen skal betragte som seneste dato for ændringer i ordinationer til dosisdispensering.
  • Felterne ExpectedFirstDosageDate/ExpectedLastDosageDate omdøbes til FirstDosageDate/LastDosageDate, idet disse fremover også tænkes anvendt ved indrapporteringer i forhold til den aktuelle DD doseringsperiode.
  • DoseDispensing feltet i DoseDispensedType omdøbes til CurrentDoseDispensing og suppleres af et nyt felt ved navn NextDoseDispensing i forbindelse med ekspedition. Feltet benyttes til indrapportering af forventninger til den næste dosisperiode. Eks. Deadline er vigtig at få indberettet allerede på dette tidspunkt.
Ændringerne forventes implementeret og gjort tilgængelige med FMK release 1.4.4.16, der er planlagt til release på Test1 i starten af januar 2017.

Venligst meld hurtigt tilbage hvis I har indvendinger til disse ændringer.

Med venlig hilsen
FMK-teamet

60
Hej Tom, mange tak for vedhæftningen.

Det giver os lige et par nye opgaver kan jeg se.. :-)

Pages: 1 2 3 [4] 5