FMK Teknik

Specifikke emner => FMK 1.6.0 => Topic started by: aags on 2026-05-06 08:55:21

Title: Invitation: Workshop om substitutionsordination i FMK 1.6.0 – 4. juni.
Post by: aags on 2026-05-06 08:55:21
Kære alle

Substitutionsordination er en ny funktionalitet i FMK 1.6.0, og FMK teamet ønsker dialog med jer om, hvordan funktionen bedst understøtter arbejdsgange på tværs af sektorer. Vi inviterer derfor repræsentanter fra kommuner, regioner, almen praksis, apoteker samt deres systemleverandører til workshop.

Tid og sted
Torsdag den 4. juni 2026 kl. 10:00–14:30, Sundhedsdatastyrelsen, Jernesalen - Ørestadsboulevard 5, 2300 København S


Formålet med workshoppen er at:
•   gennemgå funktionaliteten omkring substitutionsordination i FMK 1.6.0
•   drøfte arbejdsgange og problemstillinger på tværs af sektorer
•   indsamle input til videre udvikling og afklaring af anvendelse i praksis

Substitutionsordination kan bl.a. understøtte følgende scenarier
1.   Håndtering af midlertidige præparatskift i forbindelse med restordresituationer
2.   Substitution til anden styrke eller lægemiddelform
3.   Medicinering af udskrevne patienter i perioden fra udskrivelse til afhentning på apotek (fx i forbindelse med helligdage)

Substitutionsordination er relevant i forbindelse med ordination, seponering, pausering, dispensering (manuel og dosisdispensering) samt udleveringsgrundlag. På workshoppen gennemgår vi funktionaliteten i FMK og de services, der er i spil.

Målgruppe
Workshoppen henvender sig primært til:
•   faglige og forretningsmæssige repræsentanter
•   systemansvarlige, arkitekter og leverandørrepræsentanter
som arbejder med FMK integration eller medicinprocesser.

Praktisk
Tilmelding sker til Tina Juul Vedsmand, TIJV@sundhedsdata.dk (TIJV@sundhedsdata.dk) senest 28. maj kl. 12.00 af hensyn til forplejning.
Vi ser frem til jeres deltagelse og input.

På vegne af FMK teamet
Åse Grønborg Sørensen