FMK Teknik

Specifikke emner => FMK 1.6.0 => Topic started by: aags on 2025-10-24 13:32:38

Title: FMK Standardprofiler - Høringsversion
Post by: aags on 2025-10-24 13:32:38
Kære Alle

Vi har nu publiceret standardprofilerne til Apotek, LPS, EPJ, EOJ og borgerløsninger og en total list over alle facetterne. Vi igangsætter hermed høringsprocessen for disse standardprofiler, den intern høringsproces i FMK Governance afvikles i perioden 27. okt. – 18.nov. 2025.

I finder dokumenterne på Doku-wiki. FMK standardprofiler (https://wiki.fmk-teknik.dk/doku.php?id=fmk:1.6.0:standardprofiler)

For de kliniske løsningsbeskrivelser er der foretaget opdatering til følgende:
•   Brug af datoer, denne er tilrettet efter dialog med arbejdsgruppe af læger fra FMK klinisk brugergruppe.
•   Brug af praksisrecepter, er nyoprettet. Den omhandler bestilling medicin.
•   Brug af substitutionsordinationer, opdateret med varighed på en substitutionsordination.

Fokus på faseopdeling og bagudkompabilitet.
Det er i profilernes facetter præciseret, at der er faseopdelt implementering og bagudkompabilitet. Både i fase 1 og i fase 2, er der områder, hvor bagudkompatabilitet med tidligere snitflader ikke vil være muligt. Det er derfor påkrævet, at alle systemer skal implementere læse og visningsfunktionalitet, inden der åbnes for skrivning af disse data. Såfremt man ønsker at udvikle fase 1 og fase 2 samtidig, skal man kunne konfigurationsstyre adgangen til fase 2 funktionalitet i brugerfladen, da FMK i fase 1 vil afvise skrivning af fase 2 data.

Vi vil generelt gerne modtage jeres kommentar til standardprofilerne og facetternes tilhørende krav. Ligeledes hører vi gerne såfremt I mener, at en facet ikke har relevans for jeres domæne eller der mangler facetter.

Høringsprocessen afsluttes d.18. nov. kl. 10:00, høringssvar bedes sendt til Åse Grønborg Sørensen (AAGS@sundhedsdata.dk)


På vegne af FMK-teamet og god læselyst
Åse Grønborg Sørensen (AAGS@sundhedsdata.dk)