FMK Teknik

Specifikke emner => FMK 1.2.4 => Topic started by: Thomas Borup on 2011-09-14 08:51:05

Title: Forældelse af data i FMK (sletning)
Post by: Thomas Borup on 2011-09-14 08:51:05
Der har været spørgsmål til hvornår en lægemiddelordination (LMO) bliver forældet i FMK og derfor slettet.
Som udgangspunkt slettes data i FMK efter 2 år. En LMO bliver dog først slettet når de evt. oprettede tilknytninger til en recept alle er ældre end 2 år.
Title: Re: Forældelse af data i FMK (sletning)
Post by: Tom Arleth - CompuGroupMedical on 2011-09-14 08:53:09
Som jeg forstod på Tom K. så bliver de heller ikke slettet hvis de ingen udløbsdato har - dvs fast medicin.
Title: Re: Forældelse af data i FMK (sletning)
Post by: Paul D. Samsig on 2011-09-26 17:01:24
Jeg har fået oplyst fra Lægemiddelstyrelsen at en Receptserverrecept (PMO) først slettes to år efter seneste effektuering, dvs. recepter kan teoretisk være op til fire år.

Det ville være interessant med en officiel udmelding om levetiden og reglerne for sletning af LMO'er, for som allerede nævnt, bør dem uden udløb aldrig slettes, uanset om der er en tilknyttet recept eller ej.

/pds
Title: Re: Forældelse af data i FMK (sletning)
Post by: Tom Kückelhahn Nilson on 2011-09-27 10:32:53
Hej

Reglen er, at lægemiddelordinationer skal slettes to år efter at de enten er udløbet eller aktivt seponeret. Dvs. har de ingen udløbsdato (faste medicineringer) slettes de ikke.

I øvrigt er vi ved at se på slettereglerne igen, og i den forbindelse vil vi nok lave en valideringsregel, der går at det ikke bliver muligt at slå op på medicinkort-versioner (dvs. historiske data) ældre end to år: Her kan der være slettet en eller flere lægemiddelordinationer, og opslaget kan derfor returnere misvisende data. Lægemiddelordinationer ældre end to år, og der ikke er slettede, kan man fortsat slå op på.

Mvh Tom