FMK Teknik

Annonceringer => Fælles test- og uddannelsesmiljøer => Topic started by: Ole Bak Jensen on 2024-02-07 13:39:59

Title: Nyt værktøj til dump/restore i Test-miljøer
Post by: Ole Bak Jensen on 2024-02-07 13:39:59
Der er nu mulighed for at anvende et nyt webbaseret værktøj kaldet Testuniverset til at eksportere data fra og importere data til FMK- og DDV-testmiljøer. Testuniverset erstatter den tidligere java-baserede dump/restore klient, som kunne foretage dump/restore til lokale filer med fil-endelsen .dump.

Det nye værktøj kan tilgås her: https://tu.fmk.netic.dk/ (https://tu.fmk.netic.dk/).

Der skal logges på med brugernavn/password, som er det samme som anvendes til Sundhedsdatastyrelsens værktøj Dynamisk Testdata Generator (DTG). Information om dette, herunder hvordan man oprettes som bruger, findes her: https://www.nspop.dk/pages/viewpage.action?pageId=56885362 (https://www.nspop.dk/pages/viewpage.action?pageId=56885362). Bemærk, der oprettes typisk ikke personlige brugere, men i stedet én bruger pr. anvender-organisation.

Muligheden for at kunne foretage dump/restore er relevant i flere tilfælde. Eksempelvis:
Til forskel fra den gamle dump/restore klient lægger det nye op til, at dumps opbevares i en central database i stedet for at der anvendes lokale filer.

Værktøjet rummer et menupunkt som åbner en vejledning, som forklarer de forskellige operationer, der kan foretages. Denne vil være god at læse - også for dem, der kender det gamle værktøj.

Såfremt der opleves problemer med anvendelse af værktøjet kan der oprettes en supportsag gennnem Servicedesk her: https://www.nspop.dk/display/resources/Servicedesk

På FMK-klient teamets vegne
/Ole Bak Jensen
Title: Re: Nyt værktøj til dump/restore i Test-miljøer
Post by: pia mortensen on 2024-02-13 10:24:36
Hej Ole,
Er der en dato for hvornår den nuværende dump/restore klient lukker ned?
Title: Re: Nyt værktøj til dump/restore i Test-miljøer
Post by: Ole Bak Jensen on 2024-02-13 11:07:12
Hej Pia,
Der er ikke noget i vejen for fortsat at benytte den gamle dump/restore-klient. Det er de samme FMK/DDV dump/restore snitflader, der benyttes. Der er dog flere, der har haft problemer med at bruge den gamle klient, da den kræver en lokal java-installation, og ikke alle organisationer tillader dette.