Primo 2019 er der strammet op i forhold til validering af systemautorisationer (også kendt som "Whitelistning") på DDV i NSITest-miljøerne. Se evt. udmelding på fmk-teknik (http://www.fmk-teknik.dk/index.php?topic=1469.0).
For DDV gælder de samme principper som for FMK, dvs. i test-miljøerne er det op til de enkelte anvendersystemer at vedligeholde deres respektive systemautorisationer.
Identifikation af problemetEt request til DDV med en invalid/ukendt systemautorisation vil resultere i et response ala følgende:
<soapenv:Envelope xmlns:soapenv="http://schemas.xmlsoap.org/soap/envelope/">
<soapenv:Body>
<soapenv:Fault>
<faultcode>soapenv:Server</faultcode>
<faultstring xml:lang="en">Manglende system autorisation, "http://vaccinationsregister.dk/schemas/2013/12/01#GetVaccinationCard"</faultstring>
</soapenv:Fault>
</soapenv:Body>
</soapenv:Envelope>
Løsning på "Manglende system autorisation"For det konkrete anvendersystem skal der oprettes en systemautorisation i det pågældende test-miljø for de(n) relevante DDV snitflade-versioner.
Adgang via "Administrationsmodulet" i FMK-Online:
- Der kræves login med en bruger, der har administrator-rollen. Ved anvendelse af en bruger med flere roller, er det derfor vigtigt (efter autentifikation) at vælge "Som administrator" i pop-up dialogen
- Åben modulet ved at vælge "Administration"
- Fanen "Systemer" skal dernæst vælges, hvis denne ikke allerede er aktiv
- Det er muligt at sortere data i tabellen, ved at klikke på kolonnenavn, hermed bør evt. eksisterende systemautorisationer nemt kunne lokaliseres
For oprettelse af bruger samt tilknytning af administrator-rolle, se venligst "Adgang til fælles administrator konsol" (https://www.nspop.dk/pages/viewpage.action?pageId=61309248#DDVOverblik-Adgangtilf%C3%A6llesadministratorkonsol) på nspop.dk
Redigering/oprettelse af systemautorisation:
- tilret en eksisterende: klik på "blyant"-ikonet til højre for rækken
- klon en eksisterende: klik på "kopi"-ikonet til højre for rækken
- opret en ny: vælg "Tilføj DDV system" tilgængelig nederst på siden
Værdien af felterne "Systemejer" og "Systemnavn" skal stemme overens med header-værdierne i anvendersystemets afsendte XML-requests. For "Systemversion" kan % anvendes som wildcard på anvendersystemers versionsnumre.
BEMÆRK: DDV vedligeholder en lokal cache af systemautorisationerne, hvorfor ændringer til eksisterende data ikke kan forventes at slå igennem øjeblikkeligt. Vent evt. 5 minutter og prøv igen.
På vegne af DDV teamet,
Pierre Jakobsen