News:

Velkommen til FMK Teknik

Main Menu
Menu

Show posts

This section allows you to view all posts made by this member. Note that you can only see posts made in areas you currently have access to.

Show posts Menu

Messages - Ellen Simonsen

#376
Hej Mads

Tak for input, dejligt at også brugere og ikke kun udviklingshuse bruger dette site.

Vi har registreret os, at et synligt versionsnummer i FMK-online er en nødvendighed. Det forventes at komme med i en snarlig opdatering.

Hvad angår indhold i nyeste release, så er det listet under emnet Info omkirng FMK produktion, et opslag pr. 28.06.2012, der lister indholdet, såvel fixes som nye features.

Jeg noterer mig med glæde din interesse for test - vi har testmiljøer, hvor vi tester vores releases og disse miljøer er frit tilgængelige på nettet. Jeg husker dig og involverer dig gerne, næste gang vi har noget der skal testes / afprøves med kliniske briller.

Venlig hilsen

Ellen Simonsen
.
#377
Kære alle

Vi har tidligere aftalt et teknikermøde i oktober, datoforslag 24. oktober.

NSI driftsoperatøren har imidlertid henvendt sig med et ønske om at samle alle leverandører, specielt LPS-udbyderne til et møde. Vi har derfor i samråd med NSI valgt at flytte teknikermødet fra oktober til ultimo august.

Dato-forslag: 28.08.2012. Med mindre vi modtager mange afbud, holder vi fast i datoen. Så meld gerne hurtigt tilbage på den foreslåede dato.

Driftsoperatøren har følgende input vedr. deres behov for møde:

Information om NSP og omlægning af STS-service

Indholdet vil være:
-   Baggrund for omlægning
-   Information om NSP, dokumentation og services
-   Overordnet tidsplan for omlægning og forslag til forløb
-   Dialog om plan for omlægning

Punktet er et tilbud om information om en omlægning, som kommer til at berøre alle anvendere af den eksisterende STS og som ikke anvender STS funktionalitet via dNSP.

Udover ovenstående punkt af ca. 3 timers varighed, vil der være information om FMK 1.2.6, generelt om udrulningsstatus mm.

Send gerne forslag til dagsordenpunkter.

Vel mødt og god sommer til alle

Venlig hilsen

Ellen Simonsen

#378
Nedenfor finder I en beskrivelse af, hvorledes en certificering foregår og hvilke ting, der med fordel kan udføres på forhånd.

Certificeringen foregår på baggrund af en række godkendelseskriterier, der findes beskrevet i vedhæftede dokument. Som supplement til de formulerede kriterier, findes der en række testscenarier, som understøtter kriterierne. Testscenarierne udvides løbende, i takt med at der opnås erfaringer med brugen af FMK. Det aktuelle sæt testscenarier er vedhæftet.

NSI har udpeget Medcom og Trifork til at forestå den praktiske certificering. Såfremt en test forløber positivt, vil det pågældende system blive indstillet til en certificering hos NSI. NSI udsender efterfølgende et certificeringsbrev, der beskriver hvilken FMK snitflade og hvilke services, systemet er certificeret til.

For at opnå certificering skal der udføres en praktisk test af jeres løsning. Testens scenarier, som de ser ud pt. er vedhæftet her. Bemærk, at testen løbende udvides med nye scenarier.

Regnearket indeholder en fane med testpersoner. Disse kan med fordel oprettes af jer på forhånd.

Den praktiske test finder sted hos den enkelte leverandør. Testen afvikles mod Fællestest-serveren: http://triforkfaellestest.lms.trifork.com/fmk/. Testdata nulstilles af certificeringsteamet umiddelbart før testen går i gang. Det er en fordel at testteamet kan opnå internetadgang, således at Fællestest serveren kan tilgås.

Testens varighed er ca. 4 timer.

Vi anbefaler at I selv kører testen igennem forud for den endelige test. Det er tidsbesparende for alle parter. I kan når som helst anmode om at få testdata nulstillet, så testdata ser ud, som beskrevet / forventet i testregnearket.

For at lave aftale om certificering, skal I rette henvendelse til Trifork, els@trifork.com.

Efter endt test med positivt udfald indsendes anmodning om certificering til NSI. Der skal påregnes 1- 2  uger fra den praktiske test har fundet sted til certificeringsbrevet foreligger hos leverandøren. Når certificeringsbrevet afgår fra NSI, sendes der samtidig besked til Trifork, som forestår whitelistning i produktionssystemet. Denne praktiske foranstaltning finder normalt sted samme dag, som beskeden modtages.

Spørgsmål angående certificering kan rettes til:

Ellen Simonsen, Trifork A/S
Mail: els@trifork.com
Mobil: 20 22 50 83
#379
Kære alle

FMK-online er netop opdateret.

Det er nu muligt at foretage administration af medhjælpere i FMK-online. De nye funktioner er:

•   Rediger medhjælpere (tilføj medhjælper, ophæv bemyndigelse)
•   Se medhjælpslog (den bemyndigende person kan følge sine medhjælperes brug af FMK)

Medhjælpsadministration har indtil nu kun været mulig via www.medicin-it.dk . Med den nye funktion i FMK-online (www.fmk-online.dk) kan man også bemyndige medhjælpere her.

Vedhæftet finder I NSI's nye vejledning, der beskriver medhjælpsadministrationen i FMK-online.

Øvrigt nyt i FMK / FMK-online
Præventionsmidler til børn under 15 år vises ikke, når deres forældre / værge ser på deres medicinkort.

venlig hilsen
Ellen Simonsen

#380
Kære alle

Hermed præsentationen og referatet fra mødet primo marts.

I ønskes alle en god påske.

Venlig hilsen

Ellen Simonsen
#381
Kære alle

Vi er nu klar med en revideret dagsorden for mødet i morgen, hvor jeres input er medtaget. Tak for det.

Dagsorden
10.00 - 10.15     Velkomst og præsentation
10.15 – 10.45    FMK – udrulningen set fra et centralt perspektiv
10.45 – 11.15    Statusrunde
11.15 – 11.30    FMK 1.2.4.16 / Rolle-rettigheder / soap headers
11.30 - 12.00     Suspendering og afstemning af medicinkort         

12.00 - 12.45     Frokost

12.45 - 13.00     Mini-høring (Lægemidler og takstdato, oprettelse ud fra gamle data)
13.00 – 13.15    FMK release 1.2.6 indhold 
13.15 – 13.30    FMK release 1.4 – oprydning i snitfladen / EOJ / Eventhåndtering     
13.30 – 13.45    Stamdata (Mærkevarer / Doseringsforslag)
13.45 - 14.00     Evaluering / behov for nyt møde

Vi har sat god tid af til statusrunden og I må meget gerne krydre jeres status med små anekdoter fra 'det virkelige liv'. Vi håber I vil dele gode og dårlige oplevelser med hinanden.

Vi ser frem til et udbytterigt møde.

Venlig hilsen

Ellen Simonsen
Mail: els@trifork.com
Mobil: 20 22 50 83
#382
Kære alle

Pr. 1. marts 2012 ændrer rettighederne sig på FMK for lægens og tandlægens medhjælp. Når lægen eller tandlægen har oprettet og registreret en navngiven person som medhjælp, vil vedkommende efter 1. marts 2012, have adgang til alle funktioner i FMK med undtagelse af muligheden for at udstede recepter.
Benyttelse af medhjælp følger "Vejledningen om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)" Vejl. Nr. 115 af 11/12/2009 fra Sundhedsstyrelsen.

Se vedhæftede dokumenter for uddybende baggrund og teknisk beskrivelse af medhjælpsfunktionaliteten.

På vegne af NSI

Ellen Simonsen
#383
Supplerende information (se også post fra 31.01.2012):

Doseringsslutdato
Som noget  nyt vil såvel printet som FMK-onlines brugergrænseflade tydeligt signalere, hvis doseringsslutdatoen er passeret i forhold til dags dato (= now). FMK-online viser en pil til venstre med tilhørende tooltip, der fortæller, at doseringsslutdato er passeret. Ligeledes vil printet fremover indeholde en tekst, der fortæller at datoen er passeret.

Bemærk at sidstnævnte kun er aktuelt, hvor doseringsslutdatoen ligger før behandlingsslutdatoen. Såfremt behandlingsslutdatoen er overskredet bliver ordinationen slet ikke vist på printet og returneres heller ikke via soap-snitfladen.

Det har vist sig, at FMK pt. ikke validerer input, således at det er muligt at sætte doseringsslutdatoen efter behandlingsslutdatoen. Denne validering bliver indført snarest og sat i drift ifbm. FMK releasen pr. 1. marts 2012.

Venlig hilsen

Ellen Simonsen
#384
Vi er i går blevet opmærksomme på, at der er blevet overført et antal lægemiddelordinationer på hovedsageligt Marevan, hvor doseringerne er urealistisk høje, eksempelvis 999999 stk.
Disse ordinationer kommer fra et EPJ system, hvor praksis i forhold til f.eks. A-K behandling , insulinbehandling og andre ordinationer efter skema, internt har været håndteret med urealistiske værdier ledsaget af en forklarende tekst. Alle decentrale systemer/leverandører/regioner anmodes om, at gennemgå egne løsninger for lignende urealistiske angivelser af doseringer.   

Det er vurderet , at fejlen ikke udgør en fare for patientsikkerheden, og medicinkortene er derfor ikke blevet ugyldiggjort. Det forventes at der rettes op på data hurtigst muligt.

På NSI's vegne

Ellen Simonsen
#385
Kære alle

Vi har netop valgt at aflyse teknikermødet onsdag den 8. februar på grund af meget få tilmeldinger.

Det er vores bekymring, at alle ikke har set invitationen, da den udelukkende er annonceret her på FMK-teknik sitet.

Vi har rykket mødet frem til den 8. marts kl. 10.

Relevante emner er fortsat velkomne, så vi alle kan bidrage til et konstruktivt og udbytterigt møde.

Venlig hilsen

Ellen Simonsen
Trifork a/s Mobil: 20 22 50 83
#386
Kære alle

Hermed et notat angående lægemiddelordinationer, hvor doseringsstartdato og/eller behandlingsstartdato er fremtidige i forhold til dags dato.

Lægemiddelordinationers behandlingsstartdato og doseringsstart- og slutdato.

Region H er blevet opmærksom på en uhensigtsmæssighed i FMK's præsentation af  lægemiddelordinationer, hvor doseringsstartdatoen er fremdateret i forhold til dags dato. Det fremgår således ikke af FMK-online og heller ikke af FMK printet.

Vi har dags dato aftalt at løse problemstillingen på følgende måde:

Doseringsstartdato
Reglen for visning / print af fremdatering af lægemiddelordinationer tester fremadrettet på doseringsstartdato og ikke behandlingsstartdato som tidligere. Printet viser en bemærkning ang. startdato: BEMÆRK STARTDATO. FMK-online viser en 'højrepil' i højre side udfor lægemiddelordinationen.

Såfremt en lægemiddelordinations behandlingsstartdato er fremdateret, fx Lariam, som det gælder i certificeringstesten, vil doseringsstartdatoen også være fremdateret, idet doseringsstartdato skal ligge indenfor datointervallet for behandlings start og slut.

Doseringsslutdato
Som noget  nyt vil såvel printet som FMK-onlines brugergrænseflade tydeligt signalere, hvis doseringsslutdatoen er passeret i forhold til dags dato (= now). Vi vil i FMK-online finde et passende ikon med tilhørende tooltip, der fortæller, at doseringsslutdato er passeret. Ligeledes vil printet fremover indeholde en tekst, der fortæller at datoen er passeret.

Bemærk at sidstnævnte kun er aktuelt, hvor doseringsslutdato ligger før behandlingsslutdatoen. Såfremt behandlingsslutdatoen er overskredet bliver ordinationen slet ikke vist på printet og returneres heller ikke via soap-snitfladen.

Fremtidige certificeringer
Ovenstående problemstillinger er ikke tidligere adresseret i forbindelse med certificeringstestene, der er gennemført af klientsystemerne.

Den aktuelle hændelse har dog medført øget fokus på netop den datakombination. Vi vil i nær fremtid udvide testscenarierne med data, som kommer omkring dette.

Ved kommende certificeringer vil vi derfor tjekke klientløsningerne for en fornuftig visning af fremtidige og afsluttede doseringer.

Såfremt I har spørgsmål til ovenstående er i velkomne til at kontakte undertegnede.

Ellen Simonsen
Mail: els@trifork.com
Mobil: 20 22 50 83





#387
Kære alle

I indkaldes hermed til teknikermøde onsdag den 8. februar 2011. Mødet finder sted hos Trifork kl. 10 - 14.

Dagsordenen er under udarbejdelse, men vil se ud nogenlunde som skitseret her:

10.00 – 10.15 Velkomst og præsentation
10.15 – 10.30 Statusrunde
10.30 – 11.00 Rolle-rettigheder (nye rettigheder for lægens medhjælp)
11.00 – 11.30 Strengere validering af SOAP-headers
11.30 - 12.00 Øvrigt indhold i marts-release
12.00 - 12.30 Frokost
12.45 – 13.15 Doseringsforslag
13.15 - 13.30 Support-flow
13.30 - 14.00 Indkomne emner, eventuelt og 'næste møde'

I er meget velkomne til at melde emner ind, som I ønsker behandlet på mødet.

Af hensyn til lokale og fortæring, bedes I venligst sende en mail til undertegnede (els@trifork.com) med det antal personer, I deltager med. Tilmeldingerne ønskes inden 1. februar. På forhånd tak.


Med venlig hilsen
Ellen Simonsen
#388
Kære alle

Med udgangspunkt i den netop deployede version af FMK har vi genåbnet muligheden for at kalde FMK PDF print for alle roller.

Venlig hilsen

Ellen Simonsen
#389
Info omkring FMK produktion / FMK print
2011-12-28 09:56:24
Kære alle

Det har desværre været nødvendigt at disable FMK print til efter nytår. Der er fundet 2 alvorlige fejl, som Lægemiddelstyrelsen har vurderet kan bringe patientsikkerheden i fare.

Kunderne vil opleve, at der ikke er rettighed til at udskrive medicinkort.

Vi beklager de gener, det medfører.

Vi annoncerer her på stedet, når vi idriftsætter en ny release, hvor printet atter er tilgængeligt.

På Lægemiddelstyrelsens vegne

Venlig hilsen

Ellen Simonsen
#390
Medicin-IT er dags dato blevet opgraderet. Releasen indeholder fix af 2 situationer:
- Personer med mere end 1 gyldig autorisation kunne ikke logge ind
- Det var muligt at oprette den samme medhjælp flere gange med efterfølgende problem med at logge ind

FMK-online er ligeledes blevet opgraderet med en række nye features:
- PN dosering
- Visuel markering af fremdaterede ordinationer
- Overfør ikke receptdato ved assisteret oprettelse af ordination
- Nulstil dosering ved valg af nyt lægemiddel

Der har ikke været nedetid ifbm. idriftsættelse af de 2 releases.