FMK Teknik

Annonceringer => Fælles test- og uddannelsesmiljøer => Topic started by: aags on 2022-05-18 16:20:49

Title: Automatisk annullering af recepter ved seponering af lægemiddelordinationer.
Post by: aags on 2022-05-18 16:20:49
Kære Alle

Som forberedelse til den forventede bekendtgørelsesændring, der kræver at recepter automatisk skal annulleres ved seponering af lægemiddelordinationer, er der nu lagt en version på testmiljøerne, der understøtter dette.
Funktionaliteten er beskrevet på https://wiki.fmk-teknik.dk/doku.php?id=fmk:generel:automatisk_annullering_af_recepter (https://wiki.fmk-teknik.dk/doku.php?id=fmk:generel:automatisk_annullering_af_recepter)

Ændringen kan også kræve ændringer i klientsystemerne.
Frem til bekendtgørelsen træder i kraft, skal brugerne stadig spørges om recepter skal annulleres i forbindelse med en seponering. Efter ikrafttrædelse skal brugerne ikke spørges, da gør FMK det bare.
Som beskrevet på dokuwiki kan klientsystemerne anvende header elementet 'LeavePrescriptionsOnWithdrawnDrugMedications' til at afgøre om bekendtgørelsen er trådt i kraft.

Bemærk at da høringen om bekendtgørelsesændringen endnu ikke er afsluttet, vil der stadig kunne komme ændringer til virkemåden.

I første omgang (fra den 18/5) vil det være sådan at automatikken er slået til på test1 (det afspejler situationen efter bekendtgørelsen er trådt i kraft) Automatikken er ikke slået til på test2 (det afspejler situationen frem til bekendtgørelsen træder i kraft), således at klientsystemerne har mulighed for at teste, at de reagerer hensigtsmæssigt både før og efter ikrafttrædelsesdatoen.

Vi ved endnu ikke hvornår bekendtgørelsen træder i kraft - men i høringen er den 1. juli nævnt. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66358 (https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66358)

På vegne af FMK teamet
Åse Grønborg Sørensen