Author Topic: Ny samtykke header i FMK  (Read 5361 times)

Jan Buchholdt

  • Administrator
  • *****
  • Posts: 127
    • View Profile
Ny samtykke header i FMK
« on: 2016-09-14 15:34:50 »
Med FMK 1.4.6 er der indført en ny samtykke header <ConsentHeader> til at markere, at der er givet samtykke eller der er anvendt værdispring for at se privatmarkerede data. Denne header har erstattet <NegativeConsent> elementet på hent lægemiddelordinationer. Beskrivelsen af headeren kan ses på http://wiki.fmk.netic.dk/doku.php?id=fmk:1.4.6:soap_header_--_specifikt_omkring_samtykke

Formålet med at anvende en header er dels at åbne mulighed for nye typer samtykker, der ikke kun er relevant for lægemiddelordinationer, samt at åbne op for at øvrige ”hent” services kan udvides til at omfatte eventuelle privatmarkerede oplysninger.

Anvendelsen af den nye <ConsentHeader> kunne eksempelvis være at et apotek har fået samtykke til at udføre en medicingennemgang, eller at en borger, gennem den kommende fuldmagtsservice, har givet en anden borger eller organisation fuldmagt til at håndtere sin medicin.

Den nye header kan allerede nu testes på test1 og test2, og WSDL’erne er opdateret med den nye header.

Det er også muligt at anvende <ConsentHeader> med ældre snitflader, til at angive samtykke eller værdispring, i stedet for <NegativeConsent> elementet. Det er dog ikke muligt at både have <ConsentHeader> og <NegativeConsent> elementet i samme kald, da i så fald vil fejle med fejl 450, ”Forespørgslen må ikke indeholde et NegativeConsent element hvis der samtidig er angivet en SOAP ConsentHeader”.

Det kan specielt være relevant at anvende <ConsentHeader> i FMK 1.4.4 E1, hvor man kan hente alle recepter tilhørende en patient. Hvis patienten har recepter under en privatmarkeret lægemiddelordination, vil disse recepter være privatmarkerede. Kun ved at anvende <ConsentHeader> vil det være muligt at se disse privatmarkerede recepter.   

Det er nu muligt at teste den nye header på test1 og test2, og med release 1.4.4.13 vil headeren også kunne anvendes i produktion. Planerne for denne release kan følges på https://www.nspop.dk/display/web/Trifork+FMK+Releaseplan.

WSDL’erne for FMK 1.4.0, 1.4.2, 1.4.4 og 1.4.4.E1 er opdateret med muligheden for at anvende headeren.