News:

Velkommen til FMK Teknik

Main Menu
Menu

Show posts

This section allows you to view all posts made by this member. Note that you can only see posts made in areas you currently have access to.

Show posts Menu

Topics - Pierre Jakobsen

#181
I forbindelse med en kommende opdatering af FMK test og sidenhen produktion bliver virkemåden af automatisk tilknytning af receptordination til receptfornyelsesanmodninger (bestillinger) i version 1.2.6 snitfladen ændret.

Hidtil har der været krav om, at såvel lægemiddelordination som organisation på den nyoprettede receptordination skulle stemme overens med den åbne receptbestilling, før en automatisk tilknytning fandt sted. Fremover vil kravet til organisation i version 1.2.6 snitfladen ikke længere blive håndhævet, hvorved det bliver muligt at opfylde en receptbestiling for andre end dén organisation, bestillingen oprindeligt er stilet til. Virkemåden for version 1.4 og nyere snitflader er uændret.

Snitflade dokumentationen til 1.2.6 er opdateret med denne ændring:
"I FMK 1.4 skal LPS eller EPJ-systemet medsende bestillings-ID ved oprettelse af receptordination ud fra en bestilling. Dette er ikke muligt gennem FMK 1.2.6, i stedet vil FMK foretage en automatisk tilknytning, ud fra match på lægemiddelordination samt et datointerval. Kravene til match i forbindelse med den automatiske tilknytning er ændret fra og med version 1.2.6.13 af dette dokument. Tidligere var det også påkrævet, at yder/SKS matchede (dvs. samme organisation) – dette krav er fjernet for FMK 1.2.6."