Author Topic: Indkøbskurven_ receptanmodning, skal ikke adresseres  (Read 3492 times)

aags

  • Administrator
  • *****
  • Posts: 62
    • View Profile
Kære LPS leverandør

Vi lovede på opfølgningsmødet med LPS-systemerne d. 15 januar at komme med et tekstforslag om Indkøbskurven, som I kan anvende til lægepraksis. Hermed et forslag, som I er velkomne til at anvende. 


Receptanmodninger fra EOJ-systemerne, skal ikke altid adresseres til et specifik apotek

Når en kommune varetager medicinadministration for den enkelte borger, har de en forpligtigelse til at varetage medicinbestilling. EOJ-systemerne har udviklet en funktionalitet (indkøbskurv), hvor de kan klargøre bestillinger og afsende receptanmodninger til borgerens læge i en samlet arbejdsgang. EOJ-systemet afventer, inden for et defineret tidsrum, at lægen håndterer receptanmodningen.

Når recepten/bestillingen er håndteret i lægepraksissystemet med en receptoprettelse eller en afvisningsårsag, returneres den til EOJ-systemet. Her samles alle recepter/bestillinger i en ”indkøbskurv”. EOJ-systemet kan nu sende én samlet bestilling til apoteket. Borgeren belastes således ikke med forsendelsesomkostninger (ekspeditionsgebyrer) flere gange.

Såfremt den oprettede recept bliver adresseret i lægens system, fx på grund af stamoplysninger på patienten, vil FMK sikre, at disse oplysninger bliver fjernet – da ideen med indkøbskurven er, at det er kommunens system, der sender den samlede bestilling. FMK’s fjernelse af leveringsoplysninger sker kun i de tilfælde, hvor kommunen eksplicit har angivet, at de ønsker recepten tilbage til indkøbskurven, så den håndteres der.

På vegne af FMK teamet
Åse Grønborg Sørensen
FMK Klinisk koordinator.