Author Topic: Fornyelse af bemyndigelse.  (Read 4500 times)

aags

  • Administrator
  • *****
  • Posts: 62
    • View Profile
Fornyelse af bemyndigelse.
« on: 2018-04-23 11:40:09 »
Kære Alle

Det er nu snart 2 år siden at Bemyndigelsesregistret blev ændret, så alle eksisterende og nyoprettede bemyndigelser har en gyldighed på 2 år. Det betyder at Bemyndigeren skal gennemgå sine medhjælpere. Det sker på FMK-online under fanebladet ”Administrér medhjælpere”. Her kan man tilføje nye bemyndigelser, se, forny og slette bemyndigelser for de personer der er bemyndiget af brugeren.
Ved log in på FMK-online.dk vil den bemyndigende person under ”Administrér medhjælper” se listen over de personer, de har bemyndiget. Når der er 90 dage eller mindre til udløb, vil det blive vist i ” Administrér medhjælp” (antal bemyndigelser, der udløber snart) og de kan under den enkelte medarbejder forny, og/eller redigere bemyndigelsen. Er bemyndigelsen udløbet, kan brugeren sætte flueben i vis ” udløbne bemyndigelser” og få dem vist med mulighed for at forny den enkelte medarbejder.
Husk det er vigtigt, at sundhedspersoner, der bemyndiger medhjælpere, til enhver tid sikrer sig at listen af bemyndigede medhjælpere er ajour. Når en medhjælp ikke længere skal være bemyndiget, f.eks. i forbindelse med jobskifte eller lign., skal medhjælpen fjernes fra listen.

Det er muligt at hente en vejledning til bemyndigelse af medhjælp på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside, vejledninger for sundhedsprofessionelle. Vejledningen beskriver med billeder også muligheden for at forny bemyndigelser.
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-faelles-medicinkort/fmk-sundhedsprofessionelle

I er velkomne til at melde dette ud, via jeres evt. nyhedsbreve til kunderne fra LPS systemerne.

Med venlig hilse
Åse Grønborg Sørensen
FMK klinisk koordinator
Sundhedsdatastyrelsen