Author Topic: Snitfladeændringer og “endelig” version af 1.4.6  (Read 450 times)

Ulrik Skyt

  • Administrator
  • *****
  • Posts: 132
    • View Profile
Som aftalt med apoteksleverandørerne og Apotekerforeningen har vi bestræbt os på at lave en "endelig" version af 1.4.6 snitfladen inden 1. februar 2017.

Det betyder at vi har samlet en række opdateringer af snitfalden, som udkommer med næste version af FMK. Denne version vil af samme årsag hedde "FMK 1.4.6.1", da vores versionsnummer-konvention siger at FMK versioneres i henhold til den seneste produktionsklare snitfalde-version.

Følgende liste beskriver schema-rettelserne i 1.4.6 snitfladen:

 - Alle opdaterende requests har fået tilføjet en ModificationMetadata-struktur, ligesom øvrige opdaterende requests i FMK. Disse har hidtil ikke været anvendt til noget, men kan tages i brug til fx at have en "force" funktion så visse valideringsregler kan ignoreres. Der informeres særskilt om dette, såfremt denne mulighed tages i brug. Tilføjelsen af ModificationMetadata har i tre tilfælde krævet, at der blev introduceret en ny mellemstruktur, så request-strukturen er blevet en smule anderledes: Afvis/Annuller receptfornyelsesanmodning (CancelPrescriptionRequestRequest), Genåbn recept (ReopenPrescriptionRequest), Afslut recept (TerminatePrescriptionRequest).
 - På visse opret recept request-strukturer er Drug-strukturdn flyttet ud fra PackageRestriction, så den i stedet ligger på Prescription-niveau. Det drejer sig om servicene Opret og ekspeder recept, Opret recept til brug i praksis og Opret recept til person uden CPR. Baggrunden er ønsket om at kunne anvende disse typer recepter i forbindelse med DD, også for lægemidler hvis varenumre ikke er kendte i FMK, fx præparater fra mærkevaretaksten.
 - Servicen GetDoseDispensingCard og tilhørende schemaer er taget ud af 1.4.6 snitfladen - den vil i stedet blive udstillet i en 1.4.6.E2-snitflade.
 - CreateAndEffectuatePrescription har ikke længere ValidFrom / ValidTo, da de ikke giver mening at specificere på en papirrecept, der skal være afsluttet straks ved oprettelsen.
 - Recepter har ikke længere en struktureret dosering, kun en doseringstekst. Dette blev oprindeligt indført af hensyn til dosisdispensering, og tog reelt den strukturerede dosering fra den lægemiddelordination, som recepten var knyttet til. Men løsningen til dosisdispensering bliver lidt anderledes end først tænkt, så denne struktur giver ingen værdi. Desuden har instruksen til apoteksleverandørerne hidtil alligevel været, at de kunne nøjes med at vise doseringsteksten.
 - Schemaer til AquireOrder service (anmod om frigivelse af recept) er slettet. Denne service er ikke relevant i 1.4.6.

De nye skemaer kan som sædvanlig findes her: https://github.com/trifork/FMKResources/releases/tag/1.4.6.1

Desuden ændrer vi en smule på, hvordan FMK sender SOAP Faults. De indeholder i dag nogle elementer under <details>, som er FMK-specifikke. Disse har i dag namespace sv.t. FMK v1.4.0, uanset hvilken snitfladen der kaldes på. Dette bliver fixet for 1.4.6, så 1.4.6-namespacet anvendes. Desuden er der i visse tilfælde problemer med at <faultstring> mappes ud efter <details>, hvilket er forkert iflg. SOAP 1.1 schemaet (på trods af at det er specificeret sådan i "Den Gode WebService" v1.0 / v1.0.1 standarden).

Vi regner med at deploye den nye version af FMK på TEST1 onsdag den 25. januar.

Mvh
FMK-teamet