Der er indkommet et forslag til en mindre ændring af servicen GetPatientOrganisationRelations som blev indført i FMK 1.4.4.E5 for at give mulighed for at hente lister over patient relationer knyttet til en given organisation. Se
https://wiki.fmk-teknik.dk/doku.php?id=fmk:extensions:hent_patientrelationer_for_organisation for yderligere detaljer om denne service.
Som servicen er i dag, returneres alle relationer uden hensyntagen til patientens CPR status, d.v.s. der returneres også relationer for afdøde patienter i op til 2 år efter dødsdagen, hvorefter relationen vil blive slettet. Vil vil gerne indføre en ny optionel parameter til kaldet der gør, at kalderen kan afgøre, om relationer hørende til afdøde personer inkluderes i søgeresultatet eller filtreres fra. Vi foreslår desuden, at hvis den nye parameter udelades, er default værdien, at der kun returneres relationer for leverende personer. Bemærk at denne default opførsel vil være en ændring i forhold til den eksisterende service.
Vi indbyder hermed alle interessenter til at kommentere på ovenstående ændring inden
fredag den 8. marts 2024. Hvis vi ikke inden denne dato har modtaget indsigelser med blokerende argumenter mod ændringerne, vil implementationen herefter blive igangsat og senere udrullet i de respektive miljøer.
Mvh FMK Teamet